God formidling og effektiv PowerPoint

Kursusnr.:
007

Dato og tidsrum:
x-dag d. xx.xx.20xx fra 9.00 til 16.00.

Formidling og PowerPoint:
PowerPoint giver foredragsholdere, undervisere og andre formidlere et væld af muligheder for at præsentere deres budskaber på en professionel måde. Men ofte drukner budskabet i stribevis af uinteressante slides hvor det er teknikken og ikke formidleren der er i centrum. På dette PowerPoint kursus lærer du at bruge PowerPoint som et inspirerende av-middel – og ikke kun som dit eget manuskript.

Formål:
Deltagerne vil på dette kursus sætte fokus på, hvordan man kombinerer formidlingens svære kunst ved hjælp af de muligheder, som PowerPoint giver, således at budskabet bringes i centrum og ikke drukner i de smarte effekter fra PowerPoint.

Målgruppe:
Kurset er for dig, som allerede bruger PowerPoint og som ønsker at få styr på de detaljer, der kan fuldende din præsentation, så tilhørerne får en bedre forståelse for dit budskab gennem flotte og spændende illustrationer.

Indhold:
Om formiddagen får du inspiration til bedre at udnytte de kreative muligheder i PowerPoint. Du lærer hvor virkningsfuldt det er at kombinere PowerPoint med andre virkemidler. Her fokuserer vi på indhold, budskab, sprog og struktur i præsentationen.

Om eftermiddagen får du mulighed for at arbejde teknisk med PowerPoint. Du tager dine ideer med fra formiddagens program og får hjælp til at omsætte dem i praksis. Derudover skal du lære en masse finesser i PowerPoint.

Der vil være en pc til hver deltager – til arbejdet med PowerPoint.

Program:

09:00 Formidling – læs finesserne
  Du får gennemgået eksempler på PowerPoint præsentationer med pædagogisk brug af grafiske virkemidler, farver, animationer, fotos m.v.

Målet er at udarbejde præsentationer med klare og præcise budskaber. Hvad virker og hvad virker ikke? Med fokus på de tilhørere, der skal kommunikeres til, lærer du at udnytte de retoriske appelformer, i et billedrigt, men let læseligt sprog. Du lærer også at opbygge præsentationen med en opmærksomhedskurve hvor du kombinerer PowerPoint og andre av-midler dynamisk.

12:00 Frokost
13:00 PowerPoint – lær finesserne
  Formiddagens program har givet dig inspiration til en anden udnyttelse af PowerPoint. Derfor ser vi allerførst på mulighederne for at bruge PowerPoint mere aktivt, kreativt og dynamisk. Du får mulighed for at øve dig i netop det du har brug for.

Derudover får du lært en masse tips til en mere hensigtsmæssig brug af PowerPoint, fx skal du blive fortrolig med brugen af mastere og de indbyggede diaslayouts. Du skal lære at bruge autofigurer og handlingsknapper. Endelig får du tips til avancerede udskrivningsmuligheder, brug af visuelle effekter, multimedieklip og digitale billeder.

16:00 Seminaret slutter

Form:
Kurset afvikles med en høj grad af deltageraktivitet, vekslende mellem korte teoretiske oplæg med praktiske eksempler, individuelle opgaver og erfaringsudveksling.

Udbytte:
Efter kurset er deltagerne i stand til at:

  • kunne bruge de avancerede teknikker og redskaber, som findes i PowerPoint uden at bryde reglerne for effektiv formidling.
  • kunne se nye muligheder hvor PowerPoint understøtter effektiv formidling.

Forudsætning:
Der kræves kendskab til brugen af PowerPoint, så du på egen krop har erfaret, hvor PowerPoint kan drille.

Sted:
Idrættens hus.

Pris:
Kr. 1.600,-

Underviser:
Konsulenter fra WedoIT.

Tilmelding:
Elektronisk tilmelding med angivelse af kursusnummer, kursusnnavn, navn på deltager og e-mail. Klik her.

Tilmeldingsfrist:
01.09.2011.
Bemærk, at hvis der ikke er tilmeldt 8 deltagere senest den 18. august 2011 afholdes kurset ikke, da lokalet skal afbestilles senest 2 uger før.

Afmelding og opkrævning:
Afmelder du senere end 1 uge før kurset, opkræves det fulde kursusgebyr på kr. 2.000,00.
Det er altid muligt, at lade en anden person overtage pladsen, såfremt den tilmeldte ikke har mulighed for at møde frem.

Deltagerantal:
Minimum: 8
Maksimum: 12

Forplejning:
Der er fuld forplejning

Bekræftelse:
Senest 8. dage før kurset sendes elektronisk bekræftelse.