IT værkstedet

Hvad er IT-værkstedet?
Alle fag kører som åben it-undervisning. Det vil sige, at vi samler et hold kursister, der bliver undervist i hver sit program og på forskellige niveauer.

Gennem IT værkstedet får du et kursusforløb, som er skræddersyet nøjagtigt til dit behov, og som - ikke mindst - passer ind i en hektisk hverdag.

På IT værkstedet bestemmer du selv, hvad du vil undervises i og hvornår. Du vælger selv, om du vil møde på de dage, hvor værkstedet har åben, eller om du vil løse opgaverne på et andet tidspunkt.

Du arbejder med selvinstruerende materiale.

Udbudte fag:
På IT værkstedet bestemmer du selv, hvilket niveau du vil arbejde med programmerne på. Der udbydes følgende fag:

E-mail, kalender og opgaver (Outlook). Læs mere ...
Tekstbehandling (Word). Læs mere ...

Få et overblik over hvilke fag du kan deltage på samt de tre forskellige niveauer: Grundlæggende, let øvet og øvet. Du kan læse mere om de enkelte fag ved at følge linkene på faget.

Målgruppe:
IT værkstedet er for dig, der ønsker at blive bedre og mere sikker i at anvende it, eller som ønsker at få nye færdigheder på bestemte it-områder.

Der kræves ingen it-forudsætninger, for at deltage. Du vælger selv, hvilket niveau du ønsker at arbejde på.

Struktur:
Når du uddanner dig på IT værkstedet, betyder det at du arbejder på det niveau, du ønsker, og i det tempo som passer dig.

Du arbejder med selvinstruerende materiale og rundt på værkstedet sidder andre deltagere som måske arbejder i samme program som du, men på et andet niveau. Det giver gode muligheder for sparring og indbyrdes hjælp.

På IT værkstedet er der hver dag en instruktør til stede fra kl. 9.00-15.00, som kan svare på spørgsmål og give inspiration til løsninger på de udfordringer der opstår undervejs.

Form:
Al undervisning gennemføres enten i kursuslokalerne eller i et mobilt miljø på din arbejdsplads, hvor der kan samles 4 deltagere til et hold.

  • Kurserne og pensum planlægges og tilpasses efter dit niveau og dine ønsker.
  • 3 gange 6 timers undervisning pr. fag, med 1 gang pr. uge.
  • Kun 4-12 deltagere på hvert hold.
  • Kombineret klasseundervisning og net-undervisning.
  • Støtte fra it-instruktør under hele forløbet.
  • Du får professionelle bøger til alle fag, som du må beholde.

Krav:
Hvis du deltager på IT værkstedet, skal du være indstillet på, at vi stiller krav om, at du arbejder selvstændigt og tager et medansvar for egen læring. Der vil ikke være fælles emnegennemgang, og underviseren fungerer udelukkende som konsulent og vejleder.
Du vil dog altid kunne få den hjælp, som du har brug for. Der ydes stor fleksibilitet, og der tages hensyn til dine forudsætninger og dine behov.

Sted:
Idrættens hus.

Dato og tidsrum:
Fag 009 - E-mail, kalender og opgaver:
Tirsdag d. 10.11.2015 fra 9.00 til 15.00.
Tirsdag d. 17.11.2015 fra 9.00 til 15.00.
Tirsdag d. 24.11.2015 fra 9.00 til 15.00.

Fag 010 - Tekstbehandling (Word):
Tirsdag d. 10.11.2015 fra 9.00 til 15.00.
Tirsdag d. 17.11.2015 fra 9.00 til 15.00.
Tirsdag d. 24.11.2015 fra 9.00 til 15.00.

Pris:
Kr. 2.400.- pr. fag (3 dage)

Underviser:
Konsulent fra WedoIT.

Tilmelding:
Elektronisk tilmelding med angivelse af kursusnummer, kursusnavn, navn på deltager og e-mail. Klik her.

Tilmeldingsfrist:
03.11.2015.
Bemærk, at hvis der ikke er tilmeldt 4 deltagere senest den 29. oktober 2015 afholdes kurset ikke.

Afmelding og opkrævning:
Afmelder du senere end 1 uge før kurset, opkræves det fulde kursusgebyr på kr. 2.400,00.
Det er altid muligt, at lade en anden person overtage pladsen, såfremt den tilmeldte ikke har mulighed for at møde frem.

Deltagerantal:
Minimum: 4
Maksimum: 12

Forplejning:
Der er fuld forplejning.

Bekræftelse:
Senest 8. dage før kurset sendes elektronisk bekræftelse.